Partner til Webshop eller IT virksomhed

Søger du partner til webshop eller IT virksomhed?

Personligt indlæg af Simon Broskov

Opdateret 18. august 2017 – Denne artikel er tidsløs, så du er altid velkommen til at sende mig en mail ved interesse. 

Det er ikke lang tid siden jeg skrev et indlæg, hvor jeg søgte en App partner og det projekt ser nu ud til at have fået en god begyndelse. Så nu prøver jeg lykken igen, med denne artikel.

Jeg elsker at være involveret i webprojekter, jeg er iværksætter med stort I, og så har jeg mange års erfaring med søgemaskineoptimering, hjemmesider og forretningsudvikling. Den viden og erfaring kan blive din, hvis du fortæller mig om dit projekt og hvorfor du søger en partner til din webshop eller IT virksomhed.

Hvordan fungerer det?

Der er flere måder at samarbejdet kan fungere på og jeg har ikke lagt mig fast, på én bestemt model. Det er noget vi finder frem til i fællesskab. Det centrale for mig, er at jeg kommer til at bidrage, der hvor jeg kan gøre en forskel. Det er specielt inden for søgemaskineoptimering, markedsføring generelt, optimering af forretningen og forretningsudviklingen.

Efter over 6 år i webbranchen, involveret i forskellige IT virksomheder, mener jeg at kunne bidrage bredt. Det kunne være inden for områder som brugervenlighed, konverteringsoptimering og hvordan man kan styrke salget.

Samarbejdet kan fungere på følgende måder:

  • Jeg bliver partner i virksomheden, mod at jeg bidrager med min tid og kompetencer. 
  • Jeg udfører søgemaskineoptimering (gratis) hvor min belønning er en andel af omsætningen. 

Det er to ret forskellige løsninger, men begge kan styrke din forretning. Du skal ikke finde penge op ad lommen, som der ikke findes. Du får en række supplerende kompetencer, der gør du kan fokusere på det DU er bedst til.

Simon Broskov Jensen

Er vi det rette match?

Hvad får du ud af det?

Hvad får du så ud af at vælge mig som partner til din IT virksomhed eller webshop? Du får de kompetencer du mangler. Du får lov til at trække på min viden, erfaring og netværk online.

Samtidig får du en sparringspartner, der kan give feedback, komme med nye ideer og bidrage til forretningen på mange måder.

 

Lad mig understrege det vil være en individuel vurdering, om dit projekt er spændende for mig, da jeg skal kunne se perspektiverne i det. Men jeg er altid åben for en snak.

Lad os tage en uforpligtende snak

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dit projekt, din idé og hvad du har brug for. Så kan vi altid finde frem til, om vi er det rette match.

Kontakt mig på info@medier-co.dk eller 20 99 88 95. Gerne med lidt information om din webshop eller virksomhed, så der er noget at tale ud fra.