Blog

Derfor bør du anvende video i dine blogindlæg

Vi ved alle, at unikt og ekstraordinært godt indhold automatisk skaber links til din hjemmeside. Godt indhold er altså hjørnestenen til organisk SEO og ”earned links”, men hvordan skaber man dette indhold, som folk har lyst til at linke til og dele på de sociale medier?

Et af de bedste medier du kan bruge, for netop at skabe unikt indhold, er video.

I denne artikel ser vi på, hvilke fordele og evt. ulemper der ved at bruge video i f.eks. dine blogindlæg i jagten på den artikel, der vil skabe masser af interesse.

Video øger din ”time on page”

Forestil dig, at du kommer til en artikel, som du allerede ved første øjekast kan se, er flere tusinde ord lang.

Hvad gør du?

Forlader du siden, for at finde et hurtigere svar på det du søgte efter et andet sted, eller begynder du at læse artiklen fra start til slut?

Langt de fleste forlader desværre siden, medmindre der er andre virkemidler i artiklen udover tekst, der får dem til at blive.

Når folk forlader artikel relativt hurtigt, vil din ”time on page” blive lav, og eftersom Google måler på dette som et vigtigt parameter for kvaliteten af din artikel, er det i høj grad i din interesse at forsøge at få så høj en ”time on page” som muligt.

En måde at holde på de brugere der ikke gider at læse lange tekster, er ved at lave en video der forklarer hovedpunkterne i korte træk. Denne artikel kan brugerne så se og læse mere om, hvis de synes dine pointer er relevante.

Ved at lave en video på måske 2-3 minutter sikrer du, at dine besøgende bliver på siden i hvert fald den tid, hvilket er langt bedre end 20-30 sekunder, som det typisk tager for en besøgende at evaluere og forlade en side.

Placer videoen øverst så den giver blikfang og hav så alt det uddybende indhold nedenunder.

En dansk side som i høj grad anvender videoer er WeTeach.dk. På WeTeach udbyder de videokurser indenfor en lang række emner, hvor de til alle videolektioner har de første minutter liggende gratis, samt en tilhørende tekst på 200-300 ord.

Dette sikrer, at folk der kommer ind på hver enkelt videolektion, ikke forlader siden med det samme, men i stedet ser den første del af den givne lektion og måske læser videobeskrivelsen. Samlet set giver dette en høj ”time on page” og mulighed for gode placeringer i Google.

Prøv f.eks. at se deres fotokursus for begyndere, og klik ind på nogle af undervideoerne, for at se hvordan de bruger det aktivt for at fastholde deres besøgende. Et godt eksempel på hvordan det kan gøres.

Blikfang med videosnippet

I søgeresultaterne har du sikkert tidligere lagt mærke til, at videoer fra YouTube bliver vist med et lille billede, en såkaldt thumbnail.

Denne form for blikfang er dog ikke forbeholdt YouTube, og hoster du selv din video og indsætter den på din side med f.eks. HTML5, så vil du også kunne opnå et billede ved siden af din artikel i søgeresultaterne.

Herunder er der f.eks. Googlet ”Video App” og her popper der flere videoer frem, fra Youtube, Shoutem og Freetrailer.

Video App søgning

Med video på din side, får du altså udover en højere ”time on page”, også mulighed for ekstra blikfang i søgeresultaterne.

Video sælger

Et billede kan sige mere end 1000 ord, og det gælder også i høj grad med video. Hvis du f.eks. har et komplekst produkt eller blot har en masse gode salgsargumenter, så overvej at forklare dem i en kort video, fremfor at skrive dem på siden.

Det sælger således, og dine kunder slipper for selv at skulle sidde og udlede de positive ting om dit produkt eller service i et længere stykke tekst.

Dertil kommer perspektiverne for at dele videoen og markedsføre den på fx. Facebook. Her ved vi alle, at en video er langt mere interessant og spændende at se for modtageren.

Ulemper?

En af ulemperne ved video er, at det er svært at opdatere. Har du f.eks. nævnt en pris på et produkt og i pludselig er nød til at ændre prisen, så bliver i også nød til at ændre/genoptage videoen.

Havde det blot stået som ren tekst, var det nemt at rette, men eftersom det nu også er på en video, kræver det en del mere arbejde at få opdateret. Tænk i at lave evergreen videoer, uden priser og oplysninger, der kan gøre den ubrugelig efter kort tid. På den måde kan du selv begrænse ulempen ved, at du ikke lige bare kan ændre i videoindholdet.

Udover besværet med eventuelle opdateringer, så er der faktisk ikke så mange andre ulemper. Så det er bare med at komme i gang!

Kontakt Simon Broskov

Simon Broskov

Medier & Co ApS

Medier & Co ApS er et digitalt bureau, med speciale i hjemmesider, SEO og digitale løsninger.

71 74 91 01

Kontakt os