Blog

Hvordan laver man en hjemmeside?

Mange personer med behovet for et website har spurgt sig selv: Hvordan laver man en hjemmeside?

Svaret er som udgangspunkt ret kort. 1) Du køber et webhotel og domæne, hvorefter du installerer et CMS system (WordPress, Joomla! mv.) via 1-klik installationsfeatures. 2) Du benytter dig af diverse hjemmesideservices.

Vi har lavet en komplet guide til dig, der overvejer at lave en hjemmeside, for meget afhænger af formålet, målgruppen og dine behov. Der er derfor en række centrale overvejelser du bør gøre dig først.

Medier & Co vil altid anbefale seriøse firmaer, at få lavet en professionel hjemmesideløsning med eget domæne og webhotel (løsning 1), da det giver dig den fulde kontrol over websitet, uden begrænsninger ved design og videreudvikling.

Guide: Lav din egen hjemmeside

1) Start med at vælge CMS platform

Som det første skal du starte med at vælge CMS platform, når du først har fået købt dit domæne og webhotel. Det er altid at foretrække, da du derved selv har kontrollen over din hjemmeside.

Der findes mange gode CMS systemer på markedet, hvor WordPress anses for at være det mest enkle og brugervenlige, kombineret med et væld af gratis designs og plugins. Det er ikke uden grund, at 33,5% af alle websites aktuelt er lavet i WordPress, med anslået 455 milllioner brugere på verdensplan.

Kom nemt i gang med 1-klik installationsfeature

Hos de fleste danske hostingudbydere findes 1-klik installationsfeatures, der gør det enkelt og nemt at komme i gang. Både for den trænede og mere uprøvede IT-kyndige. Nedenfor kan du se mulighederne hos Simply og hvilke platforme de tilbyder som 1-klik installationsfeature.

  • Hjemmeside: WordPress, Joomla! og Drupal.
  • Webshop: Prestashop, Magento og Woocommerce.

Sådan laver du hjemmeside med 1-klik installationsfeature

Skønt alle 1-klik installationsfeatures er enkle at gennemføre, er der stor forskel på hvor nemt CMS-systemet er at anvende efterfølgende. Her er WordPress vundet frem som den klare favorit hos mange, netop fordi det er brugervenligt, ligetil og desuden rummer et væld af plugins og temaer.

Nedenfor kan du se hvordan WordPress kontrolpanelet ser ud efter installering. Du kan oprette indhold via ‘Sider’ og ‘Indlæg’, samt installere temaer, opsætte menuen og sidebaren via ‘Udseende’.

Wordpress kontrolpanel

Sådan kan du lave en hjemmeside i WordPress

I denne video kan du se lidt mere om, hvordan du får lavet din egen hjemmeside i WordPress. Installationen og opsætningen er nem og ligetil. Det er den efterfølgende optimering og integrering af platforme, design og plugins, der kræver erfaring og know-how.

 

Få en professionel WordPress løsning

Selvom de fleste er i stand til at lave deres egen funktionelle hjemmeside, vil der stadig være meget at gøre, før den fremstår professionel. Det indebærer et brugervenligt design, men ligeledes at sitet bliver optimeret, så det er hurtigt, mobilvenligt og SEO optimeret.

Hvis du ikke selv har tid eller overskud til at sætte dig ind i hvordan man laver en hjemmeside, så kan Medier & Co tilbyde dig en professionel løsning. Vi arbejder altid i CMS-systemet WordPress, hvilket ligeledes vil gøre det enkelt for dig, efterfølgende at opdatere og vedligeholde siden.

Ønsker du en professionel løsning, et brugervenlig design og en SEO optimeret hjemmeside? Få lavet en ny hjemmeside i WordPress hos Medier & Co.

Det giver dig et professionelt og køreklart website, der er klar til at modtage kunder. Du slipper selv for besværet og får tilmed et website der er optimeret på en lang række områder. Driver du en virksomhed, kan du hverken undvære gode placeringer eller overblik over dine besøgstal.

Hvad bør min hjemmeside indeholde?

Vi sondrede tidligere mellem hobbybrug og virksomhedsbrug, når du skal vælge webløsning. Når du skal til at opsætte indhold på sitet og arbejde med designet, er det afgørende at være skarp på sidens formål og målgruppe.

Vi har andetsteds set på hvad hjemmesiden bør indeholde, alt efter faggruppe og branche:

Det er vidt forskellige formål og målgrupper, hvilket bør afspejle sig i sidens layout og udformning. De ønskede funktioner vil variere, mens mange brugere har en forventning til, hvad indhold og hvilke informationer der skal være tilgængelige på siden.

2) Hjemmesideservices

Den anden mulighed er at benytte diverse hjemmesideservices som Wix, Webnode og Weebly mv., der er enkle at komme i gang med. De er som udgangspunkt en fin løsning til privat -og hobbybrug, men som virksomhed bør du være varsom.

Hvis du skal bruge hjemmesiden til din virksomhed, anbefaler jeg at du holder dig fra de gratis hjemmesideservices, hvor du hverken har adgang til webhotellet eller serveren via FTP. Det giver dig en række uheldige begrænsninger.

  • Begrænsede designmuligheder. Du kan ikke ændre i filer og koden, hvilket gør du er overladt til de standard templates der tilbydes. Både nu og så længe du benytter deres services.
  • Du er underlagt deres dagsorden, uden du kan påvirke de ændringer de udfører på platformen.
  • Begrænset udvalg af features.
  • Din side kommer til at lægge på en subdomæne. Fx. minvirksomhed.wix.com.

Når alt dette er sagt, er det rigtig enkelt at komme i gang hos disse webservices, som hobbybruger. Alt du skal gøre, er typisk at udfylde navn, e-mail og den ønskede hjemmesideadresse. Her er et eksempel på oprettelsesprocessen hos Webnode:

Lave hjemmeside hos Webnode

Wupti, så er du oprettet og klar til at arbejde med siden!

Hvilken løsning der er den rette for dig, afhænger af dit udgangspunkt og dine behov. Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte os på info@medier-co.dk eller telefon 71 74 91 01.